Kontakt sekretariatet på
60 70 65 03

Hovsa, – så blev jeg pensioneret!

Hovsa, – så blev jeg pensioneret!

Selvom vi som ansatte i politiet gennem hele arbejdslivet har sparet op til pensionen, er det lige pludseligt den sidste arbejdsdag. En ny periode i tilværelsen begynder.

Her møder vi en række udfordringer, men fælles for alle lider vi et identitetstab. Vi er ikke længere ”politier” med de kompetencer og det ansvar, som vi havde vænnet os til gennem mange år.

Men hvad med pensionen? Regnede vi rigtigt, da vi accepterede løntilbageholdenhed, mod en livsvarig pensionsordning? Er der tilstrækkelige midler til at få vore ønsker for alderdommen opfyldt?

Svarene er mange og argumentationen enorm. Vi har hver især vores egne ønsker, og vi har friheden til individuelt at vælge, hvad vi vil bruge tiden som pensionist til. Naturligvis med de begrænsninger, der er for den enkelte.

I ”Politipensionisternes Landsforening” har vi et godt tilbud om medlemskab, hvor vi i et fællesskab forsøger at fastholde værdien af vores pension, hvor vi kan bevare kontakten til vore kolleger og hvor vi kan få vejledning og hjælp i mange spørgsmål.

Det er alene op til dig, om du kan se en værdi i vores forening, og om du ønsker et medlemskab.

”Men spørg ikke, hvad Politipensionisternes Landsforening kan gøre for dig!”

”Spørg i stedet dig selv, hvad du kan gøre for fællesskabet af politipensionister!”

Dit mindste bidrag må være, at du melder dig ind i det fællesskab, der varetager dine interesser som statspensionist.

Det kan undre, at under halvdelen af de kolleger, der de seneste år er blevet pensioneret, har meldt sig ind i vores forening. Skyldes den lave tilslutning manglende viden, er det manglende interesse eller er det et velovervejet fravalg?

Vi glæder os over de kolleger, der finder sammen i foreningen. De resultater, vi har nået, kan være vanskelige at aflæse. Her skal de afgrænses til et af vore primære mål.

Siden ændringerne af tjenestemandspensionsloven i 1993 og frem til lønforhandlingerne i 2011, blev der oparbejdet et efterslæb. I forhold til prisudviklingen blev vores pension forringet med 6% i købekraft.

I et samarbejde med de øvrige pensionister indenfor statens område bevirkede PLs indsats at pensionerne stort set bevarede købekraften de følgende år.

Vores krav til de næste overenskomstforhandlinger, OK-18 er på nuværende tidspunkt ikke meldt ud. Men målet vil være at fastholde værdien af vores opsparede pension – selvom det er staten, vi har betroet administrationen.

Indlægget i politibladet Dansk Politi er i særdeleshed målrettet de kolleger, som nærmer sig pensionsalderen.

De bliver orienteret om vores forening i mindst en skrivelse fra Politiforbundet, og senere i skrivelse fra vores medlemssekretær, ligesom de opfordres til at se informationerne her på vores hjemmeside.

Alligevel undlader mange at melde sig ind i Politipensionisternes Landsforening, og forklaringerne er meget forskellige.

Rigtig mange tror fejlagtigt, at administration og regulering af pensionen kører automatisk.

Det er også korrekt, men kun indenfor de aftalte rammer. Ved hver eneste overenskomstforhandling sker der ændringer, og selvom ændringerne kan virke minimale, betyder det meget i det lange forløb.

Andre har simpelt hen fået nok af politiet. Særligt de mange ændringer efter politireformen i 2007 har gjort rigtig mange vrede eller kede af det. De gider simpelt hen ikke at have mere med politiet at gøre.

Der er også dem, der har den opfattelse, at deres interesser bliver varetaget af andre foreninger, eksempelvis hundeførerforeningen eller politilederforeningen m.fl. Ikke et ondt ord om disse foreninger, der alle har deres berettigelse. Men det er bare ikke dem, der har forhandlingsretten vedr. pensionen.

Så er der nogen, som simpelt hen ikke kan finde ud af det mere. De kan ikke se, at PL gør nogen forskel. Mange ser ikke en sammenhæng mellem det årlige kontingent, fradraget på skatteskemaet og justeringen af det udbetalte pensionsbeløb. Efter 2015 og frem til 2018 har vi opnået en stigning i niveauet 7 – 8.000,- kr. pr. år.

Vi må bare forstå, at et medlemskab er en individuel beslutning, og desværre acceptere at en del af kollegerne ”kører med på en fribillet”.

Lad os glæde os over de ting, der lykkes.

På landsbasis er der som bekendt 12 kredse, som landet over er paraplyorganisation for et antal seniorklubber. De arrangerer ture og sammenkomster for kolleger og deres nærmeste.

Der er utrolig stor aktivitet i disse klubber, som mange steder også har rum for kolleger, der nærmer sig pensionsalderen.

Kollegaerne er helt sikkert ret velfungerende, idet kun få søger hjælp i pensionsspørgsmål.

Disse spørgsmål behandles med diskretion, hvorfor der helt sikkert er et ukendt mørketal, og det er da helt sikkert, at mange pensionsspørgsmål afklares af vores gode samarbejdspartner, Politiforbundet.

Svend Sandberg,

Kredsformand i Sydøstjylland.